Momentum...

Efter at have bikset og bakset i et år eller mere med sit debut soloalbum, samt løbende at have underholdt med diverse fotos fra processen på Facebook, løfter Jonas Villumsen endelig en lille flig og byder på denne første smagsprøve i form af nummeret Momentum med tilhørende video/stream. Imødeset med en vis spænding for bliver det blot Entakt version 2.0, helt nedtonet singer-songwriteragtigt som forsøgt med de første spæde favntag med sololivet, en videreførelse af The Golden Ratio folk pop lyden eller noget helt fjerde og uventet? Tjaaah! Lad os blot konstatere, at der ikke er ret meget singer-songwriter folk pop rock over det her. Men ej heller en komplet afvisning af fortiden, selvom Momentum dog næppe kan anklages for at lægge sig i næsegrus forlængelse af Entakt. Udfordringen er vel i virkeligheden, at Jonas’ vokal og lyrik er så særegen, at det for altid vil være svært, ikke at tænke bare en lille smule på herrens fordums projekt. Også når der, som i dette tilfælde, kreeres et værk, der er fuldt kapabelt til at stå på egne ben. Forventeligt er Momentum møg iørefaldende (det var dog knap så forventeligt, at det faktisk krævede 2-3 lyt før den krøb helt ind under huden) og velproduceret uden at det er gået ud over legesygen og detaljen. Her kunne man så henfalde til en afsindig gang anmeldervrøvl og fortsætte ud af en eller anden tangent om modenhed, selvstændighed etc. samt gøre mig sindssyg klog på sangens budskab. Men det første har jeg altså ingen forudsætning for at mene noget om og det sidste tygger vi lidt på. Vil i stedet fokusere på, at nummeret lyder gennemarbejdet og ikke det mindste forceret, hvilket er superklædeligt. Og afslutningsvis hverken kan eller skal det skjules, at er jeg supertosset med hornet og trompeten, der dukker op undervejs og som uundgåeligt fik mig til at tænke på denne her (vil dog overlade det til hr. Villumsen selv at kommentere, om den hører til på listen over inspirationskilder). Godt skrålet gode herre!