November 21, 2012

Mere løst end fast...

Manner, manner! Er seriøst ved at være et gammelt røvhul! Mit teenage idol Howard Jones har via sin facebook side annonceret, at han skal spille på Esbjerg Rock Festival til sommer. En festival (hvis hjemmeside tilsyneladende ligger i ruiner), som efter min bedste og lettere arrogante overbevisning, til dato kun har været for kunstnere med dårlig økonomi og besøgende uden andet i livet end fjerne minder fra ”der var engang”. At jeg nu selv overvejer at besøge festivalen, kan vel kun betyde at jeg enten skal revurdere min holdning til festivalen eller med gru acceptere, at jeg selv lever i fortidens skygge?

Crunchy Frog bliver ved med at prikke til mig for at få mig til at skrive noget pænt om Crunchy Christmas i Pumpehuset d. 8. december. Sådan kan jeg vel næsten kun opfatte det, når jeg nu har modtaget en tredje mail om arrangementet? Da familien får et for længst annonceret besøg fra det kolde nord, har jeg desværre ikke mulighed for at møde op den dag, hvorfor jeg har været lidt tøvende med hensyn til omtale. Men line-uppet for hele dagen (fra matiné til dj’s) ser jo brillant ud, så hermed min varmeste anbefaling.

Den britiske sanglærke med det poetiske navn Polly Scattergood har lagt dette (aldeles glimrende) nye nummer op til streaming på SoundCloud, som en ”appetizer” for hendes andet album, der skulle være på gaden engang i starten af det nye år.


Den helt igennem fænomenale single Sick Days fra de ligeså helt igennem fænomenale The Holiday Crowd (hvor føles det stadig pisse åndssvagt, at jeg missede koncertenStengade i September) kan nu bestilles via Shelflife eller New Romantic. En single der bør give enhver elsker af 80’er inspireret britisk guitarpop (altså endnu en tur ned af den nostalgiske memory lane) våde øjne…

Det supertalentfulde Birmingham band Victories at Sea irriterer mig noget så grænseløst. Der kommer konstant mails og opdateringer fra bandet om nye koncerter, men (stort set) ingen nyheder om nye sange. Så på en eller anden måde da rigtig gerne, at det var omvendt...

No comments: