En omgang finsk poesi om stoffer i maskinen...

Efter i et par måneder at have småhypet koncerten i morgen aften på Lille Vega med Helsinki Poetry og Stoffer & Maskinen, nærmer tiden sig med…(10 point og adskillige rygklap til den, som kan indsætte noget her, der ikke lyder som en nedslidt kliche). Og til min lettelse er der for en gangs skyld ikke sket diverse uforudsete korrektioner i kalenderen, som nok engang har truet med at snyde mig for en koncertoplevelse; så billetterne er købt og legekammeraterne overtalt til at tage med. Har følgelig brugt de sidste par dage og uger på yderligere at forbedre mit kendskab til morgendagens aktørers seneste udspil og for begges vedkommende med en mere end støt stigende begejstring. Ikke fordi der her er tale om to albums, der på nogen måder er banebrydende milepæle i dansk popmusiks historie og ligefrem øger behovet for at denne skal skrives om. Dertil er der på ingen måder nok variation eller nyt under solen på hverken Transport eller Astronaut; men nøgternt set, så har historieskrivning næppe været ambitionen, så hva' så? For når man som undertegnede tænker mindre på historien og i al væsentlighed blot er en savlende hund efter de gode ørefængende popsange i nuet, så opfylder begge albums til overflod dette behov...Så derfor en sidste opfordring til at kigge forbi Lille Vega i morgen og kom og syng med…eller lad være, og nøjes i stedet med at lytte til forhåbentlig en stribe af vellydende popsange!