Er begyndt at tale om virkeligheden jævnt og ofte...gør mig ingen illusioner og ved at alle har gennemskuet det som et voldsomt banalt synonym for arbejde og andre ubehageligheder, som man skal krydse klinger med i hverdagen. Dette (eller denne?) helt geniale Tweet fra Max Bitter sætter på bedste vis ord på noget af det, som jeg vist længe har forsøgt at udtrykke...
Desværre chef. Det der balance mellem arbejdsliv og familieliv er ikke lige mig. Jeg er mere til balance mellem familieliv og fritid.Havnede uforvarende på DR K i går aftes og endte med at blive hængende til et afsnit af Modekoder, hvor der fokuseredes på overkroppen...og de signaler vort valg af tøj, tatoveringer etc. sender...eller ikke sender. Især spørgsmålet, der gentagende gange blev stillet, om hvorfor folk havde valgt at tage et givent stykke tøj på (og det opfølgende om hvad de gerne ville signalere) rystede mig lidt. For hvad skulle jeg selv have svaret? Står (jeps - hæve/sænke bord) lige nu og glor ned af mig selv og aner ikke hvorfor jeg har netop denne hersens lyseblå polo på...fra et mærke som vist var ganske populært i 80'erne og som efterfølgende (og mest forgæves) har forsøgt at genopfinde sig selv. Men synes faktisk den er ok nydelig og så var den ren i morges; men hvad fanden det lige er jeg prøver at signalere? Don't ask! Men kigger jeg en anelse længere ned, så synes jeg egentlig, at mine sko er grimme; rigtig grimme. Og signalerer vel mest af alt bare dårlig smag? Men det afsnit har jeg ikke set, hvis der altså er produceret et sådant? Kan ske at jeg hellere må sætte signaler fra tøj på dagsordenen og blende det ind i virkeligheden...?
— Max Bitter (@MaksBitter) August 8, 2013
Scannede lige mailboksen og fandt det her nummer fra en elektronisk duo, der kalder sig Hi Fashion. Et band, som tydeligvis går op i tøjets/kostumernes signalværdi, så rent tematisk passer det jo rigtig fint lige netop her og nu. Sangen er en ganske velpresset og nydelig elektronisk pop sag...som trods en vis steril lyd faktisk bliver en del bedre for hvert lyt!
No comments:
Post a Comment