When I kill my sleep...

Må nok med en vis vemod se i øjnene, at bloggen så småt synger på sidste vers. I stedet forsøger jeg at, at skrue en smule op for twitter-frekvensen, for ikke helt at slippe taget og bevare muligheden for jævnligt at fyre en anbefaling af og give mit besyv med på vejen om dette og hint. Men helt død er bloggen altså ikke endnu og når et nyt nummer fra en af mine gamle favoritter så'rn helt uventet dukker op på SoundCloud, så må jeg jo lige til tasterne nok engang. When I Kill My Sleep er første udspil fra tung_nem i, hvad der næsten føles som, en "evighed", og til min udtalte fornøjelse er nummeret lige så smukt, mørkt og melankolsk, som tidligere udspil med iblanding af den obligatoriske men absolut uundværlige knivsspids Depeche Mode inspiration. Så heldigvis ikke det store behov for at banke rust af rørene der...Hvorvidt dette så er et lille pip om at mere er på vej eller blot et spinkelt livstegn er jeg ulykkeligt uvidende om, men håber (så klart) på at vi kan imødese en lind strøm af nyheder henover sommeren...

66...

I fodsporene på barometersuccessen med Dags Dato har Jonas Villumsen besluttet at forsøde vores dagligdag med endnu en ny pragtfuld kreation (måtte de blive ved med at komme i en lind strøm). Lyrisk (med de sædvanlige forbehold, når det gælder JV's tekstunivers; dog sjældent at en sang har formået at sætte så mange associationer i gang) er 66 en lettere melankolsk/vemodig sag, som ikke desto mindre på smukkeste vis formår at flyde drømmende af sted, og hvor man næsten kan fornemme den døsige varmedis i den mennesketomme storby. Har gennem årene anvendt så mange rosende ord på Hr. Villumsen, at det vel efterhånden må virke tilnærmelsesvist utroværdigt, hvorfor man kan synes om dette eller lade være. Men efter at have lyttet til nummeret et utal af gange, så fremstår 66 i al sin enkelhed (og skønhed), som et af de absolutte højdepunkter blandt Jonas Villumsens efterhånden omfangsrige produktion...og det siger vel en hel del?

Soundcloud...

Nu er låget endelig skruet af blækhuset, så vel kun på sin plads at lade sig indfange af inspirationen? Kan dårligt tænke på et bedre sted at starte end på SoundCloud, hvor nye numre (i massevis qua min seneste inaktivitet) på en perlerække venter på lidt opmærksomhed...

Debut albummet fra engelske Public Service Broadcasting er på gaden og åbningsnummeret (og titelnummer) Inform - Educate - Entertain kan vel bedst beskrives, som en slags "overture", idet nummeret låner lidt hist og her fra albummets øvrige numre. Super spændende og kan kun sige, at jeg glæder mig stort til at få lyttet hele albummet igennem!



Club 8 skriver altså nogle helt igennem iørefaldende pop sange...og så er der vel ikke så forfærdelig meget mere at sige? Måske lige bortset fra, at deres nye album Above the City er på gaden om præcis 2 uger (på Labrador Records så klart)!



Tilhører ikke en af dem, som er blevet væltet bagover af det nyeste udspil fra Daft Punk. Men føler alligevel at det bør nævnes, at Holtoug har lavet et rimelig lækkert remix (house edit hvis nu skal være helt nøjeregnende) af Daughter's cover af Get Lucky, som da bestemt er et lyt værd.



Lidt mere nyt fra Bjørn Alexander Lange (aka Flag White). Som de andre numre jeg tidligere har lagt på bloggen, er det stadig på demo/skitse stadiet, men for dælen der er basis for en solid EP eller måske et album, når alle tråde bliver samlede.



De super sympatiske svenskere fra Emerald Park har en ny EP ude via af-music kaldet Black Box. En noget mere ujævn og skramlet indie lyd end tidligere udgivelsers polerede "sound", men så afgjort et spændende oplæg til det album, som eftersigende (har en svaghed for det ord) skulle være på vej!



Nu er proppen atter af flasken og trådene omkring mig ved at være samlede igen, så vel kun på sin plads atter at lade ordene flyde! Så kig gerne tilbage efter mere, snarest...måske i morgen...måske først når de herlige fridage omkring Kristi Himmelfartsdag (Bornholm - here I come!) er vel overståede!

Når lysene går ud...

I anledning af Spot Festival 13 slog Kristian Leth pjalterne sammen med folkemusik (for det er vel den direkte oversættelse af "folk music") trioen Dreamer's Circus og det resulterede i en optagelse af denne nedbarberede og super fine version af Når Lysene Går Ud. Selve koncerten skal eftersigende have været ganske glimrende og eftersigende (x2) er dette ikke bare en kortvarig flirt, men første skridt på vej mod noget andet og mere...
 

Og vi snupper lige original versionen, hvis der måtte side nogen i den anden ende, med et behov for at foretage sammenligninger...



Har været tavs som graven (alt for) længe...forklaringer og undskyldninger er mangfoldige, men holder dem ind til kroppen. I stedet endnu en halvkvædet vise med løfter om bod og bedring!