Happy nice day...

Den har godt nok været længe undervejs, men nu er den her endelig...den nye sang fra Northern Portrait! Happy Nice Day (som er lead track fra 10" track vinylen Pretty Decent Swimmers, der udkommer på Matinée Recordings d. 8. januar næste år) er selvfølgelig (og som forventet) et helt igennem vidunderligt guitarpop nummer...skulle være kraftigt inspireret af The Wannadies (og det kan vel egentlig godt høre, når man nu HAR fået vinket med vognstangen) og er en hyldest til at rejse og møde nye og gamle venner rundt om i verden. Bandet er så småt begyndt at annoncere koncerter igen (senest Madrid Popfest), så nu mangler vi bare lige en koncert eller to i Danmark...(Stefan - please please for pokker!)...

The king of swing...

Suveræn video fra Saint Motel til deres single Benny Goodman fra det yderst glimrende debutalbum Voyeur. En hyldest til The King of Swing, MJ (the King of Pop) og til troen på sig selv...men burde jeg ha' vidst hvem Baby Boogaloo er?




 

Uden titel...

Sidst jeg besværede mig til at skrive et indlæg, var jeg "fredagstræt". Nu er jeg så onsdagstræt, og i dagene imellem har jeg kunnet opleves i forskellige nuancer af træt. Så dagene går, medens kroppens tilstand forbliver uændret!

Kan så ikke helt overskue om verden omkring mig også er blevet ramt af træthed? Men der er langt imellem de interessante ting, som jeg har lyst til at del her i mit lille hjørne af 3 gange dobbelt v. Mange vil sikkert være lodret uenige, men annonceringer af bands til sommerens festivaler og andre nyheder, som alligevel finder vej til de store "organer", gider jeg ikke rigtig kaste mig over. Så de bliver kun yderste sjældent omtalt her, medmindre jeg altså lige har en holdning (for eller imod) til dem, hvilket (overraskende nok) så ikke er tilfældet i disse dage.

I stedet har jeg så ledt lidt i afdelingen for kuriositeter og anbefaler af man giver denne her live optagelse fra Spot 2012 et lyt, hvor Michael Møller (for indtil videre eneste gang) optrådte sammen med folkemusik duo/trio/kvartteten (de ved vist ikke rigtig selv hvad de er) Svøbsk. Nummeret var nomineret til (den yderst danskklingende) Danish Music Awards Folk 2012, som årets track (mere mundret dansk), men blev forbigået. Fortjent eller ej vil jeg ikke udtale mig om, for dertil er mit kendskab til folkemusik alt, alt for ringe, men ikke desto mindre synes jeg at det er en både fascinerende og interessant indspilning, hvor Hr. Møller får sat sit klare fingeraftryk på en sang i en genre, hvor han normalt ikke slår sine folder.



Hvis SoundCloud widgetten i dukker op, så tjek nummeret her!
 

Fredags træt...

Gider ikke en skid i dag...ikke den fjerneste lille bitte prut! Udover at lade som om jeg arbejder, har jeg fordrevet tiden med at lytte til Junicas debut album The Celebration, som nu kan streames i sin helhed via The New Zealand Herald. Albummet lyder ganske som forventet fremragende, selvom det måske er lidt skuffende, at halvdelen af numrene tidligere har været tilgængelige via bandcamp. Altså det jeg forsøger at sige er, at det ville have været rart med lidt mere nyt under solen. Derfor risikerer albummet også at kunne blive en anelse ensformigt i længden (det fleste af numrene er skåret over den samme læst og overraskelserne udebliver), men det ændrer jo ikke en tøddel på, at Nik Brinkman skriver nogle helt fænomenalt iørefaldende popsange.




 

Breaking news...

Indrømmer blankt at der nok mest er tale om ”brydende” nyheder for de få, end for de mange. Men det medførte ikke desto mindre en strøm af glædesudbrud fra undertegnede, da Matinée Recordings i går på Facebook (det er jo der, den slags sker) skrev at der er en ny single med Northern Portrait på trapperne. Intet om sangtitler, antal numre (forhåbentlig fire, medmindre der er tale om en 7 tommer), men udgivelsesdatoen bliver den 8. januar næste år (med alle de sædvanlige forbehold, når det gælder mindre pladeselskaber) og der bliver åbnet for ”pre-ordering” i løbet af december. Som bekendt har min utålmodighed været til at føle på og der er faktisk også tale om det første nye materiale fra bandet siden det suveræne julenummer Leave the Trees Alone fra The Matinée Holiday Soirée, som udkom i december 2010. Der er stadig mere end en måned til jul, men stryg gerne højtiden for min skyld, for årets største ønske er hermed gået i opfyldelse!




 

Mere løst end fast...

Manner, manner! Er seriøst ved at være et gammelt røvhul! Mit teenage idol Howard Jones har via sin facebook side annonceret, at han skal spille på Esbjerg Rock Festival til sommer. En festival (hvis hjemmeside tilsyneladende ligger i ruiner), som efter min bedste og lettere arrogante overbevisning, til dato kun har været for kunstnere med dårlig økonomi og besøgende uden andet i livet end fjerne minder fra ”der var engang”. At jeg nu selv overvejer at besøge festivalen, kan vel kun betyde at jeg enten skal revurdere min holdning til festivalen eller med gru acceptere, at jeg selv lever i fortidens skygge?

Crunchy Frog bliver ved med at prikke til mig for at få mig til at skrive noget pænt om Crunchy Christmas i Pumpehuset d. 8. december. Sådan kan jeg vel næsten kun opfatte det, når jeg nu har modtaget en tredje mail om arrangementet? Da familien får et for længst annonceret besøg fra det kolde nord, har jeg desværre ikke mulighed for at møde op den dag, hvorfor jeg har været lidt tøvende med hensyn til omtale. Men line-uppet for hele dagen (fra matiné til dj’s) ser jo brillant ud, så hermed min varmeste anbefaling.

Den britiske sanglærke med det poetiske navn Polly Scattergood har lagt dette (aldeles glimrende) nye nummer op til streaming på SoundCloud, som en ”appetizer” for hendes andet album, der skulle være på gaden engang i starten af det nye år.


Den helt igennem fænomenale single Sick Days fra de ligeså helt igennem fænomenale The Holiday Crowd (hvor føles det stadig pisse åndssvagt, at jeg missede koncerten på Stengade i September) kan nu bestilles via Shelflife eller New Romantic. En single der bør give enhver elsker af 80’er inspireret britisk guitarpop (altså endnu en tur ned af den nostalgiske memory lane) våde øjne…

Det supertalentfulde Birmingham band Victories at Sea irriterer mig noget så grænseløst. Der kommer konstant mails og opdateringer fra bandet om nye koncerter, men (stort set) ingen nyheder om nye sange. Så på en eller anden måde da rigtig gerne, at det var omvendt...

Endnu mere løst og fast...

Endnu en slags rodepost uden hoved eller hale. Måske på tide at ændre bloggens titel?

Havnede et eller andet sted på nettet forleden (om jeg kan finde det i dag), hvoraf det fremgik, at alle musiknørder pt. lytter til Jake Bugg. Det har jeg så også gjort et par gange siden, for vil jo oh så gerne defineres som netop en sådan! Med risiko for at blive beskyldt for at hoppe med på en hypebølge, så lyder han – efter de første gennemlyt af debuten – faktisk rigtig interessant. Meget klassisk singer/songwriter-agtig (Bob Dylan kaninen hives atter op af hatten), men ikke desto mindre rigtig interessant.


Har vel omtrent tæt på en fantasilliard mails i min inbox. De mange mails var et tilbagevendende tema i ”them good ol’ English days” og bliver det givetvis også fremover. Man holder jo ikke så’n lige op med at være imponeret over den anseelige mængde bras, som dagligt distribueres...vel?

Den nye single med Stoffer & Maskinen udkom i går. Tjek den på Spotify (det gør jeg) eller vis dig som en sand supporter og brug et par lørdagskroner på at hive den ned fra iTunes. De skriver nogle imponerende fine og iørefaldende popsange (Kærestebrevet var/er en sand perle), og Byens Tage er ingen undtagelse, men de har desværre mistet lidt af både den elektroniske kølighed og støjende sound, som fandtes på debutalbummet. En video er på trapperne og den kommer jeg selvfølgelig tilbage til.

3 remixes af Android Orchestras Falling kan nu streames/downloades via SoundCloud. Som det altid er med den slags remix projekter, er det en noget blandet omgang, men det ændrer jo ikke på, at originalversionen er en fremragende popsang!


Skal også lige smide et par venlige ord efter den nye single Evil Coast fra The Mary Onettes, som er forløberen for bandets 3. album Hit The Waves. Albummet udkommer selvfølgelig på Labrador (ingen over, ingen ved siden af) og helt klicheagtigt (når man ikke kan finde på andet at skrive, fordi bandet nu engang lyder som det nu engang gør) så giver singlen os bestemt noget at se frem imod!

Sneen falder...

Nyt nummer fra en-mands-projektet (hvorfor lyder den engelske version "one-man-project" så meget mindre åndssvagt?) Fireflies, der måske/måske ikke bebuder vinterens komme...Snow Begins to Fall er et næsten klassisk indie-/guitarpop nummer og selvfølgelig helt igennem pragtfuldt! Flere sange af samme skuffe (og kaliber) forefindes på SoundCloud...

Artless Society/Test...

Tror det er første gang jeg prøver at "embedde" en Reverbnation widget; så derfor lige et "test" i titlen. Men fik en mail tidligere i dag fra det århusianske band Artless Society, som var inspirerende nok skrevet (og det er lidt af en kunst) til at jeg har straks strøg videre (Spotify - here we go again) for at streame bandets debut EP Art Pop; hvilket jeg så har gjort et antal gange nu. EP'en har allerede fået en stribe positive anmeldelser og jeg springer gerne ud som rygklapper og slutter mig til koret, for der er tale om 5 rigtig fine, iørefaldende og til tider ganske opfindsomme popsange, som helt bestemt er et lyt eller to værd!

Keep on running...

Dette indlæg har egentlig ikke så forfærdelig meget med musik at gøre, men det er som bekendt min (min, min, min) blog (nemlig så) og derfor kan jeg skrive om lige præcis det, jeg har lyst til (sgu!). Derfor en lille fortælling om, at jeg skal en tur til Næstved i morgen for at deltage i Fredskov Marathon. Hvis du mener aldrig at have hørt om dette løb, er det nok ikke så underligt, idet deltagerantallet til morgendagens løb pt. er 5 6 personer. Så altså ikke just en bemærkelsesværdig mastodont begivenhed som eksempelvis Berlin Marathon. Hvad der derimod er betydeligt mere bemærkelsesværdigt er, at løbet afholdes flere gange om ugen og hver eneste gang har den samme person som deltager; nemlig Annette Fredskov, der, udover at give navn til løbet, er i gang med et mildt sagt vanvittigt men også på samme tid dybt beundringsværdigt projekt – at løbe 366 marathon på 365 dage. Man kan jo mene om projektet hvad man vil (og det er der mange, som gør), men forestil dig hver morgen i et år at vågne op og vide at i dag skal du bevæge (løbe, powerwalke eller gå) dig 42 kilometer (og 195 meter for god ordens skyld). Et helt år hvor du skal spise, drikke og sove rigtigt, undgå skader og sygdom samt ikke mindst motivere dig selv til at fortsætte projekt når det sner, regner, er koldt og din krop er drænet for energi. Man kan jo diskutere hvorfor hun gør det, men dybest set er det vel underordnet? For hvad får folk til at bestige bjerge, sejle over have i robåde osv.? Formodentlig for at bevise, at de kan? Så vanvittigt ja! Men også voldsomt imponerende og ikke mindst inspirerende (det er hermed slut med dårlige undskyldninger)! Har indtil nu mest fuldt projektet fra sidelinjen og selvom jeg tidligere har løbet et par løb med Annette, så bliver i morgen mit første besøg på hendes ”hjemmebane”. Og selvom det utvivlsomt bliver en hård dag, så glæder jeg mig usigeligt (løbere er jo generelt lidt småtossede). Både til at blive en mikroskopisk del af det store stykke historie, hun må siges at være ved at skrive, men også til at have lidt god musik i ørerne...som fx denne her (selvom det måske ikke er super motiverende, at der - så vidt jeg kan høre - synges "I can't go on")…


 

Mere løst og fast...

"Løst og fast" er en god titel når man ikke har noget på hjerte, men bare så rigtig gerne vil skrive et blogindlæg. Så er der frit valg på alle hylder og man kan vrøvle derudaf uden nogen form for agenda eller dybere mening...så'n da!

Vågnede i morges med en sang på hjernen. Var (godt og vel) hele kataloget igennem før jeg nåede frem til, at det var Indigo af Frida Sundemo, som jeg skrev om i går. Med tanke på, at jeg max. streamede den 4-5 gange alt i alt, bekræfter det vel kun, at den er yderst iørefaldende?

Mikkel er givetvis med på legen. Andre frivillige som er med på at lægge et massivt gruppepres på Northern Portrait, så vi snart kan få en stribe nye sange at skråle med på?

I går var det 20 år siden Sean Rowley fra Cause & Effect døde! Hvem vil de fleste nok spørge om? En slags Depeche Mode "light" med bedre sange, vil jeg nok være mit bedste svar. Bandet eksisterer stadig, selvom man efterfølgende aldrig helt har nået debutalbummets højder...som da forresten kan streames på Spotify (fagre nye verden)...

Mit traditionelle juleindlæg (hvis noget man har gjort to gange (en - to) ellers kan kaldes en tradition) plejer at bestå af videoen til The Power of Love med Frankie Goes to Hollywood. Nu er den her coverversion af nummeret så dukket op i mailboxen...hvad synes vi så lige om den?

 

Indigo...

Havde egentlig lovet mig selv at få lidt arbejde fra hånden i dag, hvilket bestemt er et løfte, jeg har tænkt mig at holde. Skulle dog lige tjekke mails først og faldt straks over dette nummer fra svenske Frida Sundemo. Indigo er en energisk, pulserende og yderst iørefaldende elektronisk popsang, som man levende kan forestille sig vil fylde dansegulve i en remix udgave og som samtidig i sin nuværende form burde stryge direkte ind på P3's playliste! Et remix (!) og en video er på trapperne...dem kommer jeg selvfølgelig tilbage til! Tid til arbejde...


 

Lidt løst og fast...

Det er bedre at skrive på dansk. Meget bedre! Indholdet er forventeligt nok ikke forbedret en tøddel, men det her fungerer bare bedre (nemlig så!)!

Min mailbox er fortsat spændt til bristepunktet. Bliver interessant om sprogskiftet medfører en reduktion i antallet af indgående post. Håber det nok lidt!

Gisp, ryste osv. Apropos mails. Den første mail med den første julesang er allerede landet. Hader generelt julen og alt hvad den står for (tjek lige den svada her), men intet er som bekendt så skidt…og julesange (samt gløgg, æbleskiver, juleøl og -frokoster) er jo unægtelig traditioner, som det er svært ikke at holde af.

Er omsider hoppet med på Spotify vognen; hvilket vel sådan cirka er omtrent en mindre evighed siden alle andre gjorde det? Virker dumt for der er da unægtelig tale om kærlighed ved første blik!

Har blandt andet lyttet til en (perle-)række af Northern Portrait numre og fået abstinenser af allerværste slags. Hvorfor, HVORFOR, (og så med FED) HVORFOR skal vi vente så utilgiveligt længe på nyt materiale?


Imødeser det nye Junica album The Celebration med seriøs spænding. Der er en lille teaser video her og albummet kan forudbestilles på iTunes. Det fatter jeg så ikke lige det store af; hvorfor forudbestille et album som skal downloades? Ikke desto mindre skriver Nik Brinkman nogle helt fantastisk iørefaldende popsange, hvilket man ved selvsyn (eller hedder det selvhør?) kan konstatere ved at lytte til Junica debut ep’en eller albummet Infinity (som kan downloades kvit og frit) af duoen Psychic Powers, hvor Mr. Brinkman udgjorde den ene halvdel.


Skulle man kede sig lidt i aften, kan man jo altid slå et smut forbi Stengade og se Death Valley Sleepers. Dette kan kun anbefales. Bandet har for resten en ny video på trapperne, men den vender vi tilbage til når den dukker op (og napper én af ældre dato i stedet).

 

Sov mit barn...

Årets bedste musikalske nyhed har uden sammenligning været beskeden om at Oliver North Boy Choir ikke var helt så meget død og begravet, som vi alle gik rundt og troede. Så tidligere i år udgav trioen comeback singlen Shadows, som på besynderlig vis ikke (eller i hvert fald ikke endnu) blev det globale hit den så indiskutabelt har potentialet til at blive. Nu er de super sympatiske mennesker så tilbage med næste udspil og har netop lanceret denne småsøvnige video til comeback single nummer to, Sleep; en elektronisk, uptempo, iørefaldende og helt igennem brillant popsang, som dermed (imponerende nok) holder det samme høje niveau som forrige udspil. Paletten er fuld, så køb via iTunes, stream via Spotify eller nøjes med at se videoen (hvilket da så bestemt også kan anbefales)!


 

Rosenthal...

Jeppe, som engang i en fjern fortid hyggede sig bag trommerne i den glimrende, men sørgeligt forbigåede alt-country/indie-rock trio Us With Millions, har stablet sit eget lille solo-projekt på benene betitlet Rosenthal. Indtil videre er den samlede produktion af sange relativ beskeden og består blot af dette ene nummer med titlen Lashes (på forespørgsel er det dog oplyst, at flere numre er i støbeskeen). Og forhåbentlig er nummeret en klar indikator for den musikalske retning projektet er tiltænkt, idet den shoegaze/dream-pop inspirerede sound på Lashes lyder mere end lovende!

Når bladene falder...

Hvordan en smuk dansk efterårsklædt skov præcis hænger sammen med stemningsfulde optagelser fra en svedig natklub er jeg ikke helt klar over, men ikke desto mindre er det den kontrastfyldte kombination man finder i denne nye og superflotte video fra Android Orchestra. Videoen er for bandets nye single Falling, som er det andet udspil fra debuten Are We Looking At The Same Stars. Et album indeholdende en stribe fine ørehængende popsange og som kan hives ned til den yderst fordelagtige ”name your price” via bandcamp, hvilket i min verden er et tilbud, som vel kun ignoranter vælger at sige nej tak til! En Single EP skulle vist være trapperne, men den vender jeg lige tilbage til, når den dukker op…og nå ja…bør vel også lige nævne, at bandet også har brygget et tropical remix af Alphabeat singlen Love Sea sammen (scroll lige lidt ned for at give den det et lyt), der med næsten sikkerhed vil give alle os, som så småt er begyndt at skele til vinterdepressionen, et yderst tiltrængt fix af sol og summer!






 

Time for a change...

Been lacking the drive to update the blog for quite some time now and though it has been updated fairly regularly my heart has not been in it. This has more than once made me ponder, if the time had finally come to throw in the towel and thus free myself from the burden of blogging. But since the blog has been quite an integral part of my life the past 8 years (met quite a few people and made one or two friends), I’ve always rejected that idea. However it’s no longer possible to ignore that things need to change, as the blog is a joke right now and rapidly dying. So to (hopefully) regain the passion for blogging, I’ve decided to switch language and will continue this blog in my native Danish. Perhaps just for a while, perhaps permanently. I honestly doubt anyone will notice or care, but to me it will be a huge and most welcomed change!