...som de nu engang gør. Fornemmer nok lidt, at processen med at genfinde bloggerglæden godt kan gå hen og blive en anelse uskøn. Jeg kan så finde trøst ved, at jeg ikke længere har nogen læsere tilbage, så eventuelle frustrationer desangående kan jeg holde ganske for mig selv. Burde jo så være dobbelt motiverende, at jeg af samme grund kan skrive (næsten) hva' fan' jeg lyster, uden at skabe postyr eller på anden måde have indvirkning på nærtagende sjæle. En situation som vel tilnærmelsesvis kan kaldes en slags frit slag i bolledejen uden konsekvenser...
Nyheden om min isolerede ø i cyberspace er dog (endnu) ikke nået hele vejen rundt, for mails tikker stadig lystigt ind med ønsker om at jeg skal lytte til dette og hint - alt fra mormors serenader på redekam til juniors udskejelser på blokfløjte. Og her har vi nok kimen til bloggens uigenkaldelige march mod den digitale kirkegård; lysten til med åbent sind at lytte til ny musik fra den dybeste undergrund er tæt på at forsvinde. Flammen, som fik mig til at bruge timer på at lide mig igennem lort for måske (eller som oftest; måske ikke) finde en lille perle, brænder stadig; men det skal godt nok være den sorteste nat, hvis man skal gøre sig håb om at få øje på den.
Hvor leder det alt sammen hen? Tjah? Var aldrig god til at spille fodbold, men klarede mig nogenlunde takke være et stort fighterhjerte. Lykkeligvis kan dette også anvendes udenfor grønsværen, så før hullet graves og låget bankes i permanent, vil der blive ofret endnu en smule hjerteblod. Og uanset hvordan man vender det, så fylder musikken jo stadig en del i livet...på godt og ondt!
Synes at Trouble Will Find Me er et rigtig fint og nydeligt album. Desværre lidt lige som en lille dreng med butterfly. Fin og nydelig...og så ikke ret meget mere.
Gider ikke høre mere om eller til Daft Punk. Og Get Lucky driver mig ganske enkelt til vanvid!
Så er Kveikur en anderledes behagelig oplevelse. Som sædvanlig er det umuligt at fatte en klap af noget som helst, men smukt det er det skisme!
Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det nye Frida Sundemo nummer A Million Years...lidt skuffende? Spørg jeg...mig selv!
Slutteligt et velmenende vink med en vognstang om at give den nye Helsinki Poetry video et kiggelyt. Tænker højt...mon Ebbes løbetur er uploadet til Endomondo?
Nyheden om min isolerede ø i cyberspace er dog (endnu) ikke nået hele vejen rundt, for mails tikker stadig lystigt ind med ønsker om at jeg skal lytte til dette og hint - alt fra mormors serenader på redekam til juniors udskejelser på blokfløjte. Og her har vi nok kimen til bloggens uigenkaldelige march mod den digitale kirkegård; lysten til med åbent sind at lytte til ny musik fra den dybeste undergrund er tæt på at forsvinde. Flammen, som fik mig til at bruge timer på at lide mig igennem lort for måske (eller som oftest; måske ikke) finde en lille perle, brænder stadig; men det skal godt nok være den sorteste nat, hvis man skal gøre sig håb om at få øje på den.
Hvor leder det alt sammen hen? Tjah? Var aldrig god til at spille fodbold, men klarede mig nogenlunde takke være et stort fighterhjerte. Lykkeligvis kan dette også anvendes udenfor grønsværen, så før hullet graves og låget bankes i permanent, vil der blive ofret endnu en smule hjerteblod. Og uanset hvordan man vender det, så fylder musikken jo stadig en del i livet...på godt og ondt!
Synes at Trouble Will Find Me er et rigtig fint og nydeligt album. Desværre lidt lige som en lille dreng med butterfly. Fin og nydelig...og så ikke ret meget mere.
Gider ikke høre mere om eller til Daft Punk. Og Get Lucky driver mig ganske enkelt til vanvid!
Så er Kveikur en anderledes behagelig oplevelse. Som sædvanlig er det umuligt at fatte en klap af noget som helst, men smukt det er det skisme!
Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det nye Frida Sundemo nummer A Million Years...lidt skuffende? Spørg jeg...mig selv!
Slutteligt et velmenende vink med en vognstang om at give den nye Helsinki Poetry video et kiggelyt. Tænker højt...mon Ebbes løbetur er uploadet til Endomondo?
