Ved sgu godt at denne her blog skal og bør handle om musik, men det hænder at der er behov for ændrede spilleregler og på det groveste benytte sig af spaltens tilstedeværelse og bare ynke derudaf.
For det første har jeg tæske ondt i nakken og med et marathon lurende om hjørnet i morgen tidlig kl. 9.00 (ved Damhussøen in case nogen skulle være fristet til at kigge forbi) er timingen jo bare pisse latterlig. Og gårsdagens afsløringer viser vel med klar tydelighed, at doping kommer der ikke så forfærdelig meget godt ud af…ikke i længden i hvert fald!
For det andet…no fucking way gider jeg da sidde her og ynke. Det er snart weekend og udover marathon i morgen (hvor jeg har tænkt mig at vælte mig i chokolade og cola for at få rigeligt med behagelige kulhydrater) sker der en masse andet spræl i weekenden. Så tror lige jeg vender 180 grader og fokuserer på alt det positive i stedet. O-kay?
Så tilbage til musikken og de gode ting i livet…
Finnmark er et spritnyt indiepopband fra Leeds. Spiller en gang upoleret guitarpop, som ikke desto mindre lugter en hel del af potentiale. Der var engang, hvor denne type bands altid helt skamløst erklærede deres uforbeholdne kærlighed til alting blå-gult. Måske er det ved at bliver moderne igen (og hurra for det)? Der er 3 smagsprøver til gennemlyt på SoundCloud.
Har for resten været noget så supersej til at slette mails på det seneste og har nu kun omtrent i omegnen af sådan cirka plus/minus 18.500 mails i inboxen.
Vupti – så ledte SoundCloud mig lige videre til et andet indie guitarpopband. Secretly French fra Stockholm skriver korte charmerende popsange, som indtil videre kun findes i upolerede (glimrende ord) demo versioner. Synes især rigtig godt om Not Enough Flowers, der meget vel kunne gå hen og udvikle sig til en hel lille popperle.
Hold da op. Må være dagens/månedens/årets nostalgi trip. For 5-7 år siden lavede jeg ikke ret meget andet end at lytte til den her slags halvfærdige indspilninger med bands, som alle havde brugt al for megen til på at lytte til Sarah Records og Shelflife udgivelser.
Tilføjede den suveræne nye Junip single Line of Fire (link removed) til listen over anbefalinger i højre kolonne (det er så den vej --->).
Selvom jeg har fået slette en bunke mails, har jeg stadig en del hængepartier. Mine gamle kumpaner Peter, J.A. og Rodolfo sender lystigt anbefalinger, men jeg får desværre ikke lyttet til en brøkdel, selvom der utvivlsomt gemmer sig en del guld iblandt.
Kæmper også en del med at komme ind på livet af det nye Stoffer & Maskinen album Astronaut. Det volder langt større problemer end forventet efter min hovedkulds forelskelse i albummets to første singler (her tænker jeg så ikke lige på coverversionen af Barndommens Gade)...og dette til trods for et antal gennemlytninger...
For det første har jeg tæske ondt i nakken og med et marathon lurende om hjørnet i morgen tidlig kl. 9.00 (ved Damhussøen in case nogen skulle være fristet til at kigge forbi) er timingen jo bare pisse latterlig. Og gårsdagens afsløringer viser vel med klar tydelighed, at doping kommer der ikke så forfærdelig meget godt ud af…ikke i længden i hvert fald!
For det andet…no fucking way gider jeg da sidde her og ynke. Det er snart weekend og udover marathon i morgen (hvor jeg har tænkt mig at vælte mig i chokolade og cola for at få rigeligt med behagelige kulhydrater) sker der en masse andet spræl i weekenden. Så tror lige jeg vender 180 grader og fokuserer på alt det positive i stedet. O-kay?
Så tilbage til musikken og de gode ting i livet…
Finnmark er et spritnyt indiepopband fra Leeds. Spiller en gang upoleret guitarpop, som ikke desto mindre lugter en hel del af potentiale. Der var engang, hvor denne type bands altid helt skamløst erklærede deres uforbeholdne kærlighed til alting blå-gult. Måske er det ved at bliver moderne igen (og hurra for det)? Der er 3 smagsprøver til gennemlyt på SoundCloud.
Har for resten været noget så supersej til at slette mails på det seneste og har nu kun omtrent i omegnen af sådan cirka plus/minus 18.500 mails i inboxen.
Vupti – så ledte SoundCloud mig lige videre til et andet indie guitarpopband. Secretly French fra Stockholm skriver korte charmerende popsange, som indtil videre kun findes i upolerede (glimrende ord) demo versioner. Synes især rigtig godt om Not Enough Flowers, der meget vel kunne gå hen og udvikle sig til en hel lille popperle.
Hold da op. Må være dagens/månedens/årets nostalgi trip. For 5-7 år siden lavede jeg ikke ret meget andet end at lytte til den her slags halvfærdige indspilninger med bands, som alle havde brugt al for megen til på at lytte til Sarah Records og Shelflife udgivelser.
Tilføjede den suveræne nye Junip single Line of Fire (link removed) til listen over anbefalinger i højre kolonne (det er så den vej --->).
Selvom jeg har fået slette en bunke mails, har jeg stadig en del hængepartier. Mine gamle kumpaner Peter, J.A. og Rodolfo sender lystigt anbefalinger, men jeg får desværre ikke lyttet til en brøkdel, selvom der utvivlsomt gemmer sig en del guld iblandt.
Kæmper også en del med at komme ind på livet af det nye Stoffer & Maskinen album Astronaut. Det volder langt større problemer end forventet efter min hovedkulds forelskelse i albummets to første singler (her tænker jeg så ikke lige på coverversionen af Barndommens Gade)...og dette til trods for et antal gennemlytninger...
